Beskrivelse
Raleigh Sussex E1 er skabt til dig, der ønsker maksimal køreglæde og pålidelig assistance i hverdagen. Med sit elegante design og fokus på komfort leverer Sussex E1 en behagelig og ubesværet cykeloplevelse – uanset om du cykler på flade veje eller tager fat på stejle bakker. Cyklen er udstyret med gennemført kvalitetsudstyr, der sikrer både driftssikkerhed og høj komfort. Den kraftfulde motor giver dig ekstra hjælp, præcis når du har brug for det – og gør hverdagens cykelture nemmere og sjovere. På bagagebæreren finder du et smart lad fra AtranVelo, som er kompatibelt med deres innovative AVS-system. Det gør det hurtigt og nemt at klikke kurve, tasker og andet AVS-tilbehør af og på – helt uden besvær. Sussex E1 er den ideelle elcykel til dig, der vil kombinere komfort, funktion og stil i én og samme model.
7 indvendige Shimano gear som kan klare både bakker og modvind
Fodbremsen sikrer dig en effektiv nedbremsning i al slags vejr
Undgå at cyklen vælter ved parkering med den indbyggede styrlås
Den lave indstigning gør det let at komme op på cyklen
Både for- og baglygte er fastmonterede og får strøm fra batteriet
*Kurv er ekstraudstyr og medfølger ikke
Display
Promovec Connect + er et banebrydende display til moderne elcykler. Det minimalistiske display er ideelt til korte ture, og det Bluetooth-baserede system forbinder din mobil med elcyklen via en app, der fungerer til både iOS og Android.
Motor
Promovec forhjulsmotoren er let, simpel og støjsvag. I modsætning til en centermotor kan du med en forhjulsmotor få hjælp blot ved at træde i pedalerne. Du vil opleve, at forhjulsmotoren trækker dig frem, hvilket giver en følelse af ekstra trækkraft og støtte under kørslen.
Batteri
Cyklen kan fås med et Promovec bagagebærerbatteri i størrelserne: 396 WH/11,0 AH (rækkevidde på op til 80 km) eller 691 WH/19,2 AH (rækkevidde på op til 130 km). Batteriet er produceret i Danmark.
Geargruppe
Shimano Nexus er indvendige gear skabt til den travle hverdag og leverer derfor kvalitet, funktionalitet og kræver minimal vedligeholdelse. Desuden har Nexus en funktion, der sikrer lette, bløde og hurtige gearskift, hvilket gør din cykeltur ekstra behagelig.
Dæk
Cyklen er udstyret med Continental Ride Tour dæk, der er designet til den daglige pendling i byen. Disse dæk leverer punkterfri ydeevne og ekstra gummibelægning, hvilket sikrer enestående holdbarhed, selv på de mest udfordrende veje.
Tilføj ekstraudstyr
Opgraderdin Sussex E-oplevelse med tilbehør som kurve og tasker. Med dette ekstraudstyr kan du tilpasse din cykel til dine præcise behov, uanset om det er størrelse eller farve, du foretrækker. Takket være det innovative AtranVelo AVS-system kan udstyret nemt klikkes af og på ladet, så du kan tilpasse cyklen efter dine ønsker uden besvær.
Garanti
Elcyklen er udstyret med et elsystem fra danske Promovec, som er kendt for høj kvalitet og driftssikkerhed. Promovec tilbyder op til 5 års garanti på batteriet og 3 års garanti på motoren, hvilket giver ekstra tryghed i din hverdag. Skulle batteri, motor eller oplader blive defekt inden for garantiperioden, vil Promovec reparere eller udskifte den defekte del uden beregning. Garantien dækker en minimumskapacitet på 70 % af batteriet, regnet fra købsdatoen. For at opnå den udvidede 5-årige kapacitetsgaranti på batteriet, skal batteriet registreres via Promovecs online registreringsformular senest 14 dage efter købet.
Cykelrækkevidden afhænger desuden af følgende faktorer: Det valgte gear, dæktrykket, cyklistens vægt, cykelhastigheden, terrænet, vindforholdene, batteriets alder og den indstillede trædeassistance. Opladningskapaciteten reduceres med tiden afhængigt af brug, alder og vedligeholdelse.