Beskrivelse
Brennabor eTrekking er en luksusmodel med fokus på komfort. Med Bosch Active Line motor får du masser af hjælp. Den er udstyret med 7 indvendige Shimano gear, fodbremse samt hydrauliske fælgbremser både for og bag. På eTrekking er komfort og praktisk funktionalitet i højsæde med affjedret forgaffel, affjedret sadelpind, ekstra lav indstigning og kædeskærm. Frempinden er justerbar og giver sammen med de ergonomiske håndtag den helt rigtige kørestilling til netop dig. Det bagudrettede styr giver en god opret kørestilling så køreturen bliver en ren fornøjelse. De fastmonterede lygter er LED med kraftigt lys.
Den robuste Bosch Active Line 3.0 centermotor er både ideel til cykling i hverdagen og til lange ture. Med et moment på 40 Nm yder den stærk trædeassistance ikke bare på flad vej, men også på bakkede veje. Bosch er kendt og elsket for deres fremragende elcykel motorer, så her går du ikke galt i byen.
Med det tydelige layout kan Bosch Intuvia center display let betjenes på styret uden at flytte hånden. På LCD-displayet kan du altid tydeligt se, hvor hurtigt du cykler, hvor langt og hvor længe du har cyklet, og hvor stor cykelrækkevidde der er tilbage. På cykler med Bosch Intuvia-display er der 4 indstillinger til trædeassistancen: Turbo, Sport, Tour og Eco.
Bosch Active Line motoren klarer både bakker og modvind
Fodbremsen og de hydrauliske fælgbremser sikrer dig en effektiv bremsning i al slags vejr
Den ekstra lave indstigning gør det let at komme af og på cyklen
Både for- og baglygte er fastmonterede og får strøm fra batteriet
Affjedret forgaffel og sadelpind giver ekstra komfort på alle underlag
Cyklen er udstyret med praktisk kædeskærm
Cykelrækkevidden afhænger desuden af følgende faktorer: Det valgte gear, dæktrykket, cyklistens vægt, cykelhastigheden, terrænet, vindforholdene, batteriets alder og den indstillede trædeassistance. Opladningskapaciteten reduceres med tiden afhængigt af brug, alder og vedligeholdelse.